Er det obligatorisk at gå 10.000 skridt om dagen?
Mange personer har hørt om at det er sundest at gå mindst 10.000 skridt om dagen. I dag kigger vi på hvorvidt det er sandt, eller om du kan nøjes med at gå færre skridt. Måske skal du egentligt gå flere skridt?
Det startede med markedsføring
Hele konceptet med 10.000 skridt om dagen startede med en populær japansk reklame. Manpo-Kei, som var verdens første skridttæller, er den første årsag til at fokus i dag er på at gå mindst 10.000 skridt om dagen.
Den japanske virksomhed Yamasa Tokei valgte navnet Manpo-kei, da det oversættes til en 10.000 skridttæller. Derfor er konceptet altså ikke oprindeligt baseret på videnskab, og du behøver ikke nødvendigvis at tvinge dig selv til at gå 10.000 skridt om dagen.
8000 skridt om dagen er nok
Dr. I-Min Lee, som er professor på Harvard T.H. Chan School of Public Health, står bag en undersøgelse af 18.289 amerikanske kvinder, som gik et bestemt antal skridt om dagen. Den undersøgelse viste at kvinder over 70, som tog blot 4400 skridt om dagen, forbedrede sine chancer for at leve længere med 40 procent sammenlignet med de kvinder, som gik 2700 eller færre skridt om dagen.
Undersøgelsen viste flere fordele ved at gå mindst 5000 skridt om dagen. Det interessante var at fordelene nåede sit topniveau ved omkring 7500 skridt om dagen. Andre undersøgelser peger på at det er godt at gå mindst 8000 skridt om dagen. Mens det naturligvis ikke er negativt at gå mere, og at nå op på de 10.000, er det altså ikke et must.
Find frem til din løsning
Det vigtigste er at du finder frem til det, som passer dig. De fleste personer dækker mange skridt alene ved at bevæge sig til og fra arbejdet, og at gå rundt i løbet af dagen. Derudover kan du nemt øge antallet af skridt med dejlige aktiviteter som fx gåture med din hund eller en tur til stranden. En gåtur mens du taler i telefon, kan også være en glimrende løsning til at indhente flere skridt.
Der er ingen tvivl om at det kan være godt at have et mål. Dog kan det også lægge et unødvendigt pres. Hvis du fx har sat et mål på 10.000 og du lige pludselig ikke når det, kan det føles overvældende at komme i gang igen. I den forbindelse giver mange personer op, og derfor ender målet på 10.000 at gøre mere skade end gavn.
Sørg derfor så vidt som muligt at nyde at bevæge dig i løbet af dagen fremfor at skulle runde tallet 10.000. Husk på at det hele blev skabt til markedsføring til at starte med.