Skal reklame for gambling forbydes i forbindelse med sportsbegivenheder?

| | 0 Comments

Store bookmakere sponsorer diverse sportsklubber og sportspersonligheder over hele verden, men er det etisk korrekt? Der har netop for nylig været stor debat om den danske landsholdsanfører Simon Kjær går for langt ved at optræde i en rød-hvid trøje i en reklame for NordicBet, når det danske fodboldlandshold samarbejder med Danske Spil. Så hvor går grænsen for reklame for gambling i sportsverden og hvad skal reguleres?

Australien har forbudt betting reklamer i forbindelse med live udsendelse af sport

Siden den 30. marts 2018 har den føderale regering i Australien forbudt reklamer for gambling i forbindelse med alle live udsendelse af sportsbegivenheder. Forbuddet gælder i tidsrummet mellem 05.00 og 20.30, fra fem minutter før kampstart indtil fem minutter efter at kampen er sluttet, og det gør det for at reducere hvor meget børn bliver udsat for reklamer for betting.

Dog er der flere betalingskanaler, der formår at snige sig uden om lovgivningen. TV-kanaler som ESPN, ESPN2 og Eurosports er kategoriserede som TV-kanaler med begrænset publikum og derfor gælder reglerne ikke for de kanaler.

Australien Subscription Television and Radio Association (ASTRA), som står bag den nye regulering, argumenterer at kanalerne sender et meget specifikt udvalg af sportsbegivenheder fra udlandet til et begrænset publikum af meget dedikerede fans og at disse kanaler ville få en konkurrencemæssig ulempe, hvis de mistede penge på grund af forbuddet mod betting reklamer ved live sportsbegivenheder i TV’et.  

Hvornår er reklame for live odds et problem?

Men det kan være et problem at den nye generation af børn vokser op med at se sport på TV’et. De vokser op med at se tilbud af live odds i en verden hvor det er almindeligt fx at diskutere odds på sport. Her kan der stilles spørgsmålstegn ved hvordan flere regeringer kan bandlyse reklamer for cigaretter og regulere reklame for alkohol, så børn ikke bliver udsat for eksponeringen, mens de stadigvæk kan se reklamer for betting i den bedste sendetid.

Men det er ikke kun et problem for børn. Efter det seneste VM i fodbold råbte eksperter fra Warwick Universitetet højt om ønsker om at bandlyse reklamer for live odds over hele linjen. Dette gjorde eksperterne på baggrund af undersøgelser, som viste at reklamerne for live odds misledte seerne, der troede at de skulle placere deres væddemål i en fart.

Dette går imod den generelle standard for reklamer i Storbritannien, som fastlægger at marketingskampagner ikke skal lægge pres på publikum for at få dem til at gamble. Dette gælder især når muligheder for gambling bliver præsenteret som unikke tilbud på grund af den begrænsede tidsperiode med de gode odds. Men dette er uansvarlig markedsføring.

Folkene bag undersøgelsen indsamlede information om reklamer for live odds i forbindelse med kampene ved VM i fodbold i Rusland i 2018. Da undersøgelsen er lavet af et britisk universitet var der primært fokus på de engelske landsholdskampe.

Undersøgelsen viste at der blev sendt i alt 63 reklamer for live-odds af fem forskellige betting firmaer i forbindelse med Verdensmesterskabet i fodbold og at ti af reklamerne var ”flash odds”, som gav seerne en fornemmelse at det skulle gå hurtigt for at udnytte de gode odds.

Teknologi og lovgivning fører måske til strammere reguleringer

Det er teknologien og reguleringen af spillemarkedet, som har vendt op og ned på gambling scenen i Storbritannien og det samme gælder i Danmark. Betting er blevet mere tilgængeligt både på grund af liberaliseringen af spillemarkedet og det at have mulighed for at vædde med live odds bogstaveligt talt lige ved hånden med sin smartphone.

Spørgsmålet er om alt dette danner et grundlag for lignende tiltag i Danmark, som fx den bandlysning af gambling reklamer, der trådte i kraft i Australien tidligere i år. Det vil tiden vise.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *