Sådan påvirker teknologien den fysiske aktivitet og udviklingen af unge danskere

| | 0 Comments

Det handler om at være fysisk aktive 30 minutter om dagen og det er langt fra alle unge, som får det gjort. Tilbage i 2012 vurderede eksperter at børn og unge bruger syv timer om dagen foran en skærm, som kan være alt fra en computerskærm til fjernsynet. Dette er naturligvis et stort problem, som vi kigger på i denne artikel.

Esport er den fagre nye verden især for alle de unge danske teenagedrenge som spiller computerspil. Tal fra ”medieudviklingen 2017” viste at næsten hundrede procent af alle danske teenagedrenge spiller computerspil og at halvdelen af de danske teenagedrenge mellem 13 og 19 år spiller computerspil dagligt.

 

Mange af drengene spiller det populære spil Fortnite, som har taget verden med storm. Netop det at mange kender til spillet har ført til at der bliver talt om Fortnite i alle skolegårde i Danmark, da det sociale spiller en stor rolle i computerspil i det 21. århundrede.

I Fortnite kan man købe sig til virtuelle våben og dansetrin og det kan svare til at være med på den sidste nye tøj-mode. Børn og unge spiller nemlig Fortnite med hinanden over internettet og her kan de blære sig med at have købt en fed dragt eller et cool våben. Dermed bidrager teknologien til at de sociale aktiviteter bliver rykket fra naturen til online.

Dette kan vi blandt andet også se med fænomenet for ”skin betting”i populære skydespil som fx Counterstrike hvor børn kan gamble for dyre ”skins” på nettet selvom at man skal være 18 år gammel for at gamble i Danmark.  

De danske piger vælger sport fra

Stereotypen er også at mange drenge spiller computerspil, men tallene viser også at 70 procent af de danske piger mellem 13 og 19 år spiller computerspil. Dog er det kun fem procent af dem som spiller computerspil hver dag.

I Danmark har der længe været en tendens til at teenagere vælger sport fra. Tilbage mellem 2006 og 2007 mistede Danmarks Idrætsforbund (DIF) mere end 10.000 medlemmer i alderen mellem 13 og 18 år. Dengang var det især pigerne der faldt fra og det er det stadigvæk den dag i dag.

Faktisk viste tal fra DGI i 2015 at danske teenagepiger udgjorde den eneste gruppe, som dyrkede mindre sport sammenlignet med tyve år tilbage i tiden. Det skal også nævnes at kvinderne vender tilbage til sport, når de fylder 20 år og derefter dyrker befolkningen, som er mellem 20 og 40 år gamle lige meget sport uanset hvilket køn de er.

Sociale medier kan også få os til at dyrke sport

 

Når man tænker på internet, computere, tablets osv. i forbindelse med fysisk aktivitet, så bliver det ofte sat i et dårligt lys. Men de sociale medier, som fokuserer på motion og sport kan også give os et skub i den rette retning.

De sociale medier som fx Facebook giver mulighed for at skabe et online fællesskab af folk som fx har interesse i at stå på rulleskøjter eller at løbe. Dette fællesskab kan erstatte de traditionelle løbeklubber, som kan have svært ved at passe ind i mange menneskers stress og jag i hverdagen. Med de virtuelle løbeklubber kan folk give hinanden gode råd til alt fra udstyr til teknik og de kan også være med til at motivere hinanden. Så teknologi kan både være positivt og negativt for udviklingen af børn og unge i Danmark.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *